Regeringens sammenhængsreform: Dansk sprogteknologi i verdensklasse!

Regeringen har 23.10.2018 som led i Sammenhængsreformen lanceret reformsporet “Digital service i verdensklasse”. Reformsporet skal ved hjælp af digitalisering og nye teknologier udvikle den offentlige sektor så borgere og virksomheder kan få en mere sammenhængende og tidsvarende digital service.

Blandt de ambitiøse mål er dansk sprogteknologi i verdensklasse.

Her kommer de uddrag af regeringens plan som omhandler sprogteknologi:

Danmark skal forrest i anvendelsen af kunstig intelligens (resumé)

“Regeringen vil gøre Danmark til ét af de førende lande inden for kunstig intelligens inden 2025. Der igangsættes derfor følgende initiativer:

  • Der udarbejdes en national strategi for kunstig intelligens, der går på tværs af den offentlige og private sektor, og som både sikrer bedre rammer for anvendelsen af kunstig intelligens og samtidig opstiller en række principper for anvendelsen, bl.a. i forhold til privatliv, sikkerhed, retfærdighed mv.
  • Kunstig intelligens afprøves gennem oprettelsen af en række signaturprojekter
  •  Der udvikles en dansk sprogressource, så man fx kan anvende talegenkendelse” (…)

4.3 Danmark skal forrest i anvendelsen af  kunstig intelligens

(…) “Samtidig er det afgørende for udviklingen af kunstig intelligens på flere områder, at man kan anvende talegenkendelse og sprogforståelse. Da Danmark er et lille sprogområde, er sprogressourcen imidlertid ikke udviklet tilstrækkeligt. Derfor vil regeringen tage initiativ til, at der
udvikles en dansk sprogressource til fri afbenyttelse, så arbejdet med kunstig intelligens kan udvikles yderligere i Danmark.” (…)

Dansk sprogteknologi i verdensklasse

“Talegenkendelse og sprogforståelse gør det muligt at understøtte forskellige former for opgaver. Det gælder beslutningsstøtte ved sagsbehandling af miljøgodkendelser, gennemgang af årsregnskaber og revisionserklæringer, klagesager, support- og akutopkald, mailsvar mv. En betydelig barriere for effektiv anvendelse af talegenkendelse og sprogforståelse på dansk er, at Danmark er et lille sprogområde. Derfor igangsættes opbygningen af en sprogressource på dansk, der sættes til fri afbenyttelse, så leverandørerne har en fælles sprogressource af høj kvalitet, der giver dem mulighed for at udvikle gode løsninger inden for talegenkendelse og sprogforståelse med et højt præcisionsniveau.”

Læs om initiativerne på regeringens hjemmeside.

EU-Parlamentet har vedtaget en resolution om sprogteknologi

Det er ikke kun i Danmark man begynder at blive opmærksom på at kunstig intelligens og sprogteknologi skal fungere på borgernes eget sprog. EU-Parlamentet vedtog den 11. september 2018  med et overvældende flertal en resolution om ligebehandling af sprog i den digitale tidsalder.

I oplægget til Parlamentet står der bl.a.:

”Til trods for at sprogteknologier er yderst vigtige elementer i den digitale revolution, er de ikke tilstrækkeligt repræsenteret i de europæiske beslutningstageres dagsorden.

Sprogteknologier bidrager til ligestilling af alle europæiske borgere i deres dagligdag, uanset hvilket sprog de taler. Selv om mindre sprog eller mindretalssprog vil vinde mest ved sprogteknologier, er værktøjerne og ressourcerne til dem ofte knappe og i nogle tilfælde ikke-eksisterende.

Der er reelt en voksende teknologisk kløft mellem store, velfinansierede sprog og de øvrige officielle sprog, sprog med sidestillet officiel status eller ikke-officielle EU-sprog, hvoraf nogle måske allerede er truet af digital udryddelse.

For at slå bro over denne teknologikløft er det nødvendigt med en politik, der fremmer teknologisk udvikling for alle europæiske sprog. Bevarelsen af et sprog og dermed af den kultur, der udvikler sig omkring det, er i høj grad betinget af dets evne til at fungere og være nyttigt i moderne og foranderlige miljøer som den digitale verden.

Kulturel og sproglig mangfoldighed er således tæt forbundet med kapaciteter og ressourcer i den digitale verden.”

Betænkningen foreslår en række politiske løsninger der vil kunne give større sproglig ligestilling i Europa gennem brug af ny teknologi ved at

  • forbedre de institutionelle rammer for sprogteknologiske politikker
  • skabe nye forskningspolitikker med henblik på at øge anvendelsen af sprogteknologi i Europa
  • gøre brug af uddannelsespolitikker til at sikre sproglig ligestilling i fremtiden i den digitale tidsalder
  • øge støtten til forbedring af både private virksomheders og offentlige organers udnyttelse af sprogteknologier.

Læs betænkningen på dansk.

Følg behandlingen, og se flere dokumenter.

Se uddrag af behandlingen i Parlamentet

 

Hvordan arbejder sprogteknologiudvalget?

Sprogteknologiudvalget består af 17 medlemmer (se medlemmer) som arbejder efter et kommissorium (se kommissorium) som er aftalt med Kulturministeriet. Arbejdet skal resultere i en rapport med anbefalinger. Udvalgets sekretariat ligger i Dansk Sprognævn.

Arbejdet er organiseret i udvalgsmøder og workshops. På udvalgsmøderne kortlægges situationen for sprogteknologi i Danmark, og det diskuteres hvilke anbefalinger udvalget skal give for at fremme udviklingen og brugen af sprogteknologi på dansk.

For at kunne afdække behovet for dansk sprogteknologi bedst muligt har sekretariatet organiseret en række workshops med mennesker og organisationer som hhv. bruger, udbyder, udvikler og forsker i sprogteknologi. Derudover er der planlagt 2 workshops om hhv. maskinoversættelse og terminologi.

Som supplement til workshopperne udsender sekretariatet spørgeskemaer til udvalgte informanter. Spørgsmålene skal belyse nuværende barrierer for brugen af dansk sprogteknologi og indsamle forslag til hvordan disse barrierer kan overvindes.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelserne og workshopperne danner sammen med en grundig gennemgang af artikler og andre dokumenter om sprogteknologi grundlaget for udvalgets rapport.

Udvalgets arbejde formidles løbende via bloggen sprogtek2018.dk, hvor alle har mulighed for at stille spørgsmål og deltage i debatten.

Udvalget holder tæt kontakt med nordiske og europæiske organisationer der arbejder med sprogteknologi, for at dele viden på tværs af grænserne og afsøge samarbejdsmuligheder.

Sprogteknologiudvalgets rapport præsenteres i et afsluttende seminar i foråret/sommeren 2018.

3. udvalgsmøde 13.6.2018

 

Dato 13.6.2018
Tid 13.00-15.00
Sted Dansk Sprognævn, Worsaaesvej 19, 4., 1972 Frb. C

Dagsorden:

  • Velkommen
  • Sprogteknologiens rolle i europæiske digitaliseringsstrategier
    • Metanet og Clarin
    • Human Language Project
  • Diskussion –herunder forslag til prioritering af danske resurser ifht. sammenhængsreformen
  • Planlægning af Workshop 2
    • Spørgeskema, workshopspørgsmål og invitationsliste
  • Forberedelse af workshop 3
  • Evt.

ELRC-workshop 8.10.2018

 

Dato 8.10.2018
Tid 10.00-15.00
Sted Dansk Sprognævn, Worsaaesvej 19, 4., 1972 Frb. C

Indhold: Workshop om maskinoversættelse i regi af EU’s initiativ European Language Resource Coordination (ELRC).
Formålet er at give offentlige institutioner bedre kendskab til EU’s automatiske oversættelsestilbud
og at få dem til at dele oversættelsesresurser.